HERRERNES GÅRD MØRK ALE

De unge Herrers Gaard, som ligger ved Storgade 7, blev oprindeligt bygget af Kong Christian IV, til dennes sønner imens de gik på Sorø Akademi. Senere blev bygningerne skænket til akademiet, og fra 1855 husede bygningerne bl.a. købmandshandel, brændevinsbrænderi og Sorø’s første bryggeri. I midten af 1900-tallet blev bygningerne brugt som mælkecentral til varmebehandling af mælk, og i dag har Sorø Bibliotek til huse i de bygninger der er tilbage.

-

En mørk ale inspireret af den belgiske type ”Bruin”. Øllet har en smuk dybrød farve med et flot lysebrunt skum. Øllet har nuancer af overmodne frugter som svesker og rosiner, men også noter af mørk chokolade. Eftersmagen er frugtig og lettere brændt fra den ristede malt. En øl der er perfekt til ren nydelse – Gerne sammen med en god bog fra biblioteket.

Brygget på vand, bygmalt, humle, koriander og gær. Indhold: 50 cl – ca. 6,8 % vol.